Minimal Monday

Kærtegn i natten

Forleden nat blev jeg vækket af kys og kærtegn. Af den ret insisterende slags. Ikke fra Jonas (HA! Som om. Når manden sover, så er han out cold og hører hverken stormvejr eller grædende børn) Det var Lillesøster, der var vågnet og hun var af den absolut urokkelige overbevisning, at klokken-ungefär-midt-om-natten, var det perfekte tidspunkt at uddele kærlige krammere og våde kys.

Bortset fra timingen, var det helt fantastisk hyggeligt. Hun blev ikke sur eller gal, hun ville ikke kravle ned og ud af sengen. Hun ville bare kysse, kramme og ae. Og det gjorde hun så den næste lille times tid, inden hun igen lagde sig til at sove, øjensynligt tilfreds med sig selv og fyldt op af nærhed.

Det første, hun gør hver morgen og det sidste, hun gør hver aften inden øjnene glider i, er at kramme og kysse mig. Det er noget nær det skønneste, jeg ved og jeg er helt og aldeles forelsket i hendes uforbeholdne hengivenhed for dem, hun elsker højest. Hendes søster, far og mig. De er vidt forskellige, vores to piger, men de er begge signalstærke og helt tydelige omkring deres følelser. Og der kan ikke herske nogen tvivl om, at de elsker hinanden, de to.

Hver eneste dag er fyldt med latter, omsorg, kram og kys. Med leg og med at skabe et helt særligt bånd imellem sig.

Når man får lov at få ekstra mange kys og kram midt om natten, så gør det ikke noget, at dagen derpå krævede en ekstra kop kaffe. Eller to.

Skærmbillede 2016-09-21 kl. 1.45.25 PM

“A sister is a little bit of childhood that can never be lost”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Minimal Monday